Til forsiden af KABS Behandlingscenter for Stofbrugere
Læs op Læs op / KABS VIDEN / Job / Kontakt os / Søg
 
Kommuner
Behandlingsgarantien
Visitationsprocedure
Behandlingsplaner
Dag- & døgnbehandling
Statistik
Kriminalforsorgen

Visitationsprocedure

Det er kommunerne der har den suveræne visitationsmyndighed for behandling for stofmisbrug i KABS. Visitationsproceduren er derfor indrettet på, at kommunen kan træffe sin afgørelse inden for 14 dage efter borgerens henvendelse. Visitationsproceduren for behandling i KABS følger de retningslinier, som er givet i samarbejdsaftalen mellem KABS og kommunen. Samarbejdsaftalen for 2010 kan ses via linket til højre.

Henvendelse
Borgeren kan henvende sig direkte til KABS eller til kommunen. Såfremt borgeren henvender sig til KABS, orienteres kommunen inden for 24 timer om borgerens henvendelse.

Sagsudredning
I løbet af de første syv dage udredes borgeren, og der fremsendes efterfølgende et oplæg og en indstilling til behandling til kommunen. Inden for yderligere syv dage træffer kommunen afgørelse om behandlingsmulighederne og -periode på baggrund af oplægget og indstillingen samt egne oplysninger om borgerens situation.

Start af visiteret tilbud
Så hurtigt som KABS har overblik over borgerens behandlingsbehov, iværksættes den foreløbige behandling. Efter få dage tilrettes denne efter udredningens matchning af behandlingsbehov og -muligheder. Indsatsen er beskrevet i den indstilling, som kommunen træffer afgørelse om senest fjorten dage efter borgerens henvendelse.

Behandlingsplan
På baggrund af kommunens afgørelse konkretiseres indstillingens punkter i en behandlingsplan i samarbejde med brugeren og kontaktpersonen i KABS.

Behandlingsplanen er en kontrakt mellem brugeren og KABS og indeholder lang- og kortsigtede mål, metoder, ansvarsforankring og aftaler. Behandlingsplanen er en rettesnor for den planlagte behandlingsindsats og gælder typisk op til seks måneder ad gangen. Forud for fornyelse og indstilling til eventuel kommunal revisitation evalueres målene i behandlingsplanen for at afgøre, om de er opnået, eller om der skal arbejdes videre med dem i den næste behandlingsplan.


Print siden ... Print

Læs også

Samarbejdsaftale 2010