Døgnbehandling er intensive behandlingsforløb,
hvor målet kan være stoffrihed, eller en
stabilisering.
Der findes en række specialiserede behandlingssteder, der
henvender sig til blandt andet børn og unge, mennesker med
dobbeltdiagnoser mm.
Som led i forberedelse til døgnbehandling tilbyder KABS
et særligt forberedelseskursus, Forberedelse til stoffri
behandling. Det løber over elleve mødegange tre dage
ugentligt. Udredningen og behandlingsplanen beskriver brugerens
ønsker om døgnbehandling.
Herefter indstilles brugeren til døgnbehandling hos det
centrale visitationsudvalg. Udvalget beslutter ud fra oplæg
fra behandleren og brugeren, om der bliver givet tilsagn til
døgnbehandling. Der bliver ofte givet tilsagn til en
døgnbehandlingsperiode på seks måneder.
KABS følger løbende op på et
døgnbehandlingsforløb. Mindst hver tredje måned
udarbejder behandlingsstedet en status på forløbet.
Efter døgnbehandlingen har brugeren flere muligheder for at
fortsætte behandlingen enten med ambulant behandling eller
dagbehandling i kombination med revalidering eller aktivering i
kommunalt regi.