Til forsiden af KABS Behandlingscenter for Stofbrugere
Læs op Læs op / KABS VIDEN / Job / Kontakt os / Søg
 
Stifinder / Forsiden / Pårørende
Familiesamtaler
Selvhjælpsgruppe
Pårørendeorganisationer
Pårørendehåndbog
Rådgivningssamtale

Familiesamtaler

Selv om stofbrugere ikke ønsker, at deres stofbrug belaster deres familie, kan dette nemt være tilfældet.

Familiesamtaler er et særligt tilbud, som er forbeholdt stofbrugere, som er indskrevet i en af KABS regionale afdelinger - samt deres familie. En familiesamtale omfatter kun medlemmer fra én familie.

Gennem familiesamtalerne tilbyder vi hjælp til at tale om de dilemmaer og konflikter, et stofbrug kan medføre for familien. Det kan være, at jeres indbyrdes forhold er kørt fast, eller at jeres kommunikation er fastlåst i et negativt mønster. Det kan også være, at I helt har afbrudt forbindelsen med hinanden som følge af stofmisbruget og dets konsekvenser. Og måske har I bare et helt forskelligt syn på brug af stoffer.

Familiesamtaler er et tilbud, som kræver, at stofbrugeren selv har et ønske om at deltage og giver sin accept til, at familien bliver inddraget. Stofbrugeren kan f.eks. snakke med sin kontaktperson om det. 

KABS inviterer den pågældende bruger og familien til en samtale, for at man sammen kan finde ud af, om familiesamtaler er en god ide. Ved den første familiesamtale aftaler man sammen formål og indhold, samt hvor mange samtaler forløbet skal omfatte.


Print siden ... Print