Til forsiden af KABS Behandlingscenter for Stofbrugere
Læs op Læs op / KABS VIDEN / Job / Kontakt os / Søg
 
Om KABS
Adresser
Om afdelingerne
KABS VIDEN
Kommende konferencer
Oplæg og præsentationer
Publikationer
Links
Om hjemmesiden

Hvidovre afdeling

Afdelingen modtager borgere fra kommunerne Hvidovre, Brøndby, Tårnby, Dragør, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Den ambulante behandling er helhedsorienteret og sætter ind på alle områder af brugerens liv; socialt, fysisk og psykisk.

Café i hverdagen
Caféen i afdelingen har værestedsfunktion, og her mødes medarbejdere og brugere under hyggelige former. Der er dagligt gratis morgenmad og/eller frokost, og en række sundhedsfremmende aktiviteter med madlavning, undervisning i sund kost, foredrag, kreativt værksted og fysiske aktiviteter med sport og motion. Desuden er der sociale aktiviteter med museumsbesøg og naturoplevelser.

Lægebehandling og medicin
Udover substitutionsmedicin med Metadon eller Subutex, kan brugere blive medicinsk behandlet for anden afhængighed, f.eks. af alkohol og benzodiazepiner. Brugere, der lider af depression eller angst kan få psykofarmaka for deres lidelse. Den medicinske behandling suppleres af læge- og sygeplejefaglige ydelser, f.eks. sårpleje, vaccinationer, screening og behandling for hiv og hepatitis, gratis prævention, vejledning i sund kost, sikker sex og hygiejne, samt udredning af tandstatus og hjælp til tandbehandling.

Socialfaglig hjælp
Brugerne får udredt deres sociale situation og får social hjælp, f.eks. angående økonomi, bolig, gæld, revalidering, uddannelse osv. Brugerens behandlingsplan koordineres med den sociale handleplan, ligesom mange tiltag koordineres med relevante medarbejdere i kommunen, sundhedsvæsenet, praktiserende læge osv.

Terapeutiske tilbud
Til den ambulante behandling hører tilbud om individuelle terapeutiske samtaler og gruppesamtaler. Emnerne er personlig udvikling, nedtrapning og kontrol af stofbrug, fastholdelse af stoffrihed og forebyggelse mod tilbagefald. 

Medarbejdere
KABS Hvidovre har sammensat en tværfaglige personalegruppe bestående af en læge, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, social- og sundhedsassistenter og sekretærer.

Kommunikation og vidensdeling
Brugere, pårørende og fagfolk kan henvende sig, evt. anonymt, for råd og vejledning. KABS har tavshedspligt og al tværsektoriel kommunikation og samarbejde forudsætter brugerens samtykke. I særlige tilfælde, f.eks. i børnesager, har KABS underretningspligt til kommunen.


Print siden ... Print

Læs også

Find Hvidovre afdeling