Til forsiden af KABS Behandlingscenter for Stofbrugere
Læs op Læs op / KABS VIDEN / Job / Kontakt os / Søg
 
Stifinder / Forsiden / Nyheder

Stofmisbrug 2012 - bedre behandling for færre penge?

Sådan lyder titlen på KABS VIDENs årlige konference for stofmisbrugsområdet. Konferencen afholdes 20.-21. marts 2012 på Munkebjerg Hotel ved Vejle, og der  ventes 250 deltagere fra hele Danmark. Se det spændende program, som nu har åbent for tilmelding. 

Download program, som du også kan læse nedenunder

Gå til elektronisk tilmelding

Foreløbig deltagerliste (opdateres jævnligt)

Tid
20.-21. marts 2012

Sted
Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
www.munkebjerg.dk

Arrangør
KABS VIDEN, Bakken 3, 2600 Glostrup, tlf. 45 11 75 00

Målgruppe
Behandlere og ledere fra offentlige og private behandlingstilbud på stofmisbrugsområdet, misbrugskonsulenter, visitatorer, administratorer og politikere.

Baggrund
Udfordringerne på stofmisbrugsområdet bliver markant større, når kommunerne fremover skal agere med nulvækst og besparelser på udsatte-området. Det centrale spørgsmål er om man kan levere bedre behandling for færre midler?
Konferencen sætter fokus på en række muligheder og dilemmaer, som kommunerne skal håndtere: Hvordan bringes viden i spil? Hvordan skabes synergieffekter gennem samarbejde? Hvilken rolle får evaluering og kvalitetssikring? Hvem tager ansvaret for dobbeltdiagnoser? Hvad siger brugerne? Og hvad med værdierne og solidariteten i det sociale arbejde?

Program

09:00
Registrering og kaffe/the med morgenbolle

10:00
Velkomst
ved centerchef Thomas Fuglsang, KABS 

10:15
Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?
Professor, lic.merc. Kurt Klaudi Klausen, Institut for statskundskab, Syddansk Universitet giver et bud på, hvorledes kommunerne kan få mere ud af skattekronerne ved at sætte viden og samarbejdsmuligheder i spil. Kurt Klaudi Klausen har en omfattende forskning bag sig inden for bl.a. ledelse og public management. Er forfatter til en lang række artikler og bøger bl.a. "Strategisk ledelse, de mange arenaer".

11:00
Hvordan går det med solidaritet og retfærdighed i socialsektoren?
Lektor, dr. scient. soc. Søren Juul, Institut for Samfund og Globalisering, RUC stiller skarpt på den manglende solidaritet i det sociale hjælpesystem. Han påpeger bl.a. at socialpolitikken i dag stort set udelukkende koncentrerer sig om at få folk i arbejde. Han rammer dermed lige ned i den identitetskrise, som mange socialarbejdere oplever i forbindelse med nedskæringerne på det sociale område. Søren Juuls doktorafhandling "Solidaritet: Anerkendelse, retfærdighed og god dømmekraft" udkom tidligere på året i bogform.

11:45
Kaffepause

12:15
Dobbeltdiagnoser - hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter?
Speciallæge i psykiatri, John Schmidt fra KABS, giver et overblik over de mest almindelige dobbeltdiagnose-tilstande. Hvordan stiller man diagnosen, og hvad kan man bruge den til? Hvad er principperne for dobbeltdiagnosebehandling? Hvordan skaber man alliance med personalet i psykiatrien? Hvad er en tvangsindlæggelse? Og hvad gør man i det kommunale misbrugscenter, når regionen melder pas?

13:00
Frokost

14:00
Parallelsession I 

1.
Unge stofbrugere med personlighedsforstyrrelse, psykose eller ADHD, ved KABS Stjernevang, dagambulant tilbud til unge med dobbeltdiagnose

2.
Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling - foreløbige erfaringer, ved udviklingschef Christian Solholt, Rådgivningscenter København og projektleder Dortea Nielsen, PAS København

3.
Behov hos ældre og plejekrævende stofbrugere, ved klinisk sygeplejerske Lone Hviid, Sundhedsrummet, Kbh kommune

4.
Gravide stofbrugere - hvad er alternativet til tvangsbehandling? ved socialrådgiver/fagkonsulent Mia Heick, KABS FamilieVinklen og konsulent Steen Jakobsen, Familie&Gravid

5.
Nye vejledninger om kokainbehandling og håndtering af rusmiddelforgiftninger, ved overlæge Anne Mette Dons, Sundhedsstyrelsen

6.
Narkotikasituationen i Danmark og EU - nøgletal fra DK og EMCDDA, ved fhv. socialoverlæge Peter Ege, Sundhedsstyrelsen (afholdes kun under session I)

7.
Potentialet i den sociale handleplan, ved chefkonsulent, cand.techn.soc. Pia Inger Bille, Region Sjælland (afholdes kun under session II)

8.
Jura for misbrugsbehandlere, ved advokatfuldmægtig Peter Sindal Lundsberg, Nordic Law Group

9.
Brugerorganisering, brugeraktiviteter og brugernetværk, ved næstformand i Brugerforeningen Henrik Svale og Sony AndersenSony Andersen, fra Netværket, Frederiksberg Rådgivningscenter




15:15
Kaffe og kage

15:45
Parallelsession II (de 9 spor gentages)

17:00
Kulturel oplevelse

19:00
Middag

-------------------------------------------------------------------


Onsdag 21. marts 2012

09:00
E-treatment, telemedicin og trådløs behandling
Centerchef Thomas Fuglsang, KABS fortæller om de digitale mediers potentiale i fremtidens misbrugsbehandling: Interaktive webportaler, Youtube-lektioner, sociale netværk m.m. Der gives en række konkrete eksempler - bl.a. det tyske hash-program "Quit the shit", samt en status på erfaringerne med e-treatment i udlandet.

09.45
Når det er tilladt at være påvirket
ved antropolog, post. doc. Katrine Johansen, Institut for antropologi, Københavns Universitet. Katrine Johansen har siden starten fulgt brugere og personale på de fem danske heroinklinikker. Hun giver et signalement af brugernes oplevelse af behandlingen, om fordele og ulemper. Hun beskriver også nogle af de dilemmaer, der knytter sig til en behandlingsform, som i sit udgangspunkt legitimerer rusen som fænomen.

10:30
Kaffepause

11:00
Evaluering og kvalitetssikring i en tid der efterlyser afbureaukratisering?
Hanne Kathrine Krogstrup er ph.d. og professor i evaluering ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, hvor hun også er dekan. Hun har forsket i målinger og monitorering som redskaber i resultatstyring af den offentlige sektor. Tidligere på året udkom bogen "Kampen om evidens", hvori hun bl.a. giver evidensbegrebet et kritisk eftersyn. Hanne Katrine Krogstrup er ophavskvinde til BIKVA-modellen (brugerinddragelse i kvalitetsudvikling).

11:45
Evaluering af kommunalreformen
ved analysechef, cand.scient.pol. Claus Wendelboe, Socialpædagogernes Landsforbund. Wendelboe er medforfatter til SLs hvidbog om udviklingen på det specialiserede socialområde siden 2007. Nu agter regeringen selv at gennemføre en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat - og det skal ske med særlig fokus på bl.a. det specialiserede socialområde. Claus Wendelboe giver et bud på, hvilke elementer der bør inddrages i en evaluering af bl.a. stofmisbrugsområdet.

12:30
Afslutningsdebat med konferencens vigtigste punkter

13:00
Frokost og hjemrejse

-------------------------------------------------------------------


Praktiske oplysninger

Pris
Fuld pakke, kr. 3.950 som dækker konferenceprogram og forplejning incl. festmiddag og overnatning i eneværelse.
Dagpakke, kr. 2.500, som dækker konferenceprogram og forplejning eksklusive festmiddag og overnatning. Festmiddag kan tilkøbes for kr. 400. 

Tilmelding
Elektronisk tilmelding fra 1. november 2011 via www.kabs.dk . Deltagerbetaling opkræves via elektronisk faktura eller traditionel faktura. Konferencen har plads til 250 deltagere. De 155 først tilmeldte bliver indlogeret på Munkebjerg Hotel, resten på hotel i Vejle (med arrangeret transport tur/retur)
Tilmelding er bindende. Ved sygdom eller andet forfald kan pladsen overdrages til anden side efter aftale med KABS sekretariat.

Program
Lena Sølling, Ingelis Langgaard, Thomas Fuglsang

Kontaktperson
Ingelis Langgaard, tlf. tlf. 20 32 71 51
ingelis.langgaard@glostrup.dk

Sekretariat
Tilmelding og økonomi: Linda Karlsen, tlf. 45 11 75 00
linda.karlsen@glostrup.dk

Print siden ... Print
Gå til Flere nyheder

Pris til KABS VIDENs socialsygeplejersker 
Hvor er dansk misbrugsbehandling på vej hen? 
KABS ser anderledes ud efter nytår 
Ny udgivelse fra KABS VIDEN: Fra tab til trivsel 
Kønsmainstreaming - udfordringer og muligheder på social- og sundhedsområdet 
Fagressourcer i misbrugsbehandlingen 
Aflysning af Axelborg-konferencen 
Konference Stofmisbrug 2010 på Axelborg 
Borgmesterindvielse af herointilbud i KABS 
Heroinbehandling i KABS Hvidovre afdeling 
Kursus i behanding med injicerbar heroin 
Høring om legalisering af hash 
Pårørende-konference i Glostrup Fritidscenter 
Døgnkonferencen 2008