Glostrups borgmester John Engelhardt (V) holdt tale og klippede
snoren, da KABS Hvidovre afdeling torsdag den 11. marts havde
inviteret til officiel indvielse af det nye herointilbud. Læs
borgmesterens tale >>>
Kære gæster, kære medarbejdere og ikke mindst
kære brugere.
Der har været snakket meget om heroin siden midten af
1990erne, hvor formanden for det nu nedlagte narkotikaråd,
overlæge Preben Brandt, slog til lyd for
lægeordineret heroin. Siden da har debatten
bølget op og ned i offentligheden.
Diskussionen er med mellemrum blevet næret af rapporter fra
udlandet, hvor man har gennemført forsøg med
lægeordineret heroin. Det drejer sig om - nævnt i
kronologisk rækkefølge - Schweiz, Holland, Tyskland og
England.
Den danske diskussion er bl.a. blevet vedligeholdt af flere
dagsordensforslag i folketinget om at gennemføre et dansk
heroinforsøg. Medierne har heppet ivrigt på
sidelinjen, for der er jo tale om godt stof, og det har
desværre ført til mange misforståelse.
Tænk blot på udtryk som "fri heroin", "statsnarko",
"gratis heroin" osv. Udtryk som giver associationer i retning af
heroin på hylden i supermarkedet, eller at samfundet blot er
ude på at skrotte nogle ulykkelige mennesker ved at fylde dem
med stærk medicin.
For det er der nemlig ikke tale om med det nye tilbud om
lægeordineret heroin. Der er derimod tale om en højt
specialiseret sundhedsfaglig behandling, som baserer sig på
viden og resultater fra de europæiske heroinforsøg,
som har været fulgt af forskellige forskerhold. Det er
baggrunden for, at folketinget i foråret 2008 besluttede at
skride til direkte handling uden forudgående
heroin-forsøg på dansk grund.
Dermed er heroin blevet til to ting: På den ene side et
illegalt rusmiddel, som kan købes på gaden, som har en
ukendt styrke, og som helt sikkert er forurenet med fyldstoffer,
bakterier m.m. Og på den anden side nu også et
lægemiddel - diacetyl-morfin - som er fremstillet
under farmaceutisk kontrol, rent, sterilt og sikkert i brug.
Målgruppen for herointilbuddet er mennesker, som er
afhængige af opioider, altså heroin, morfin og lignende
og som derudover:
- ikke har haft tilstrækkeligt udbytte af almindelig
metadonbehandling
- fortsat injicerer illegale stoffer (typisk heroin) og
- som er truet af alvorlige helbredsmæssige skader som
følge af misbruget
Sundhedsstyrelsen vurderer, at der på landsplan er ca. 600
mennesker, som opfylder disse kriterier. I de københavnske
omegnskommuner drejer det sig formentlig om et sted mellem 50 og
100 personer. Kapaciteten her i KABS Hvidovre afdeling rækker
til ca. 50 personer i daglig behandling med heroin. Det kommer til
at foregå i den nyindrettede sundhedsfløj i bygningen
her ved siden af, som I får lejlighed til at se om
lidt.
Heroin bliver ordineret efter en lægelig vurdering af, hvad
den enkelte patient har behov for, og hvad han/hun kan tåle.
Brugeren skal selv injicere, og det vil ske med rene
sprøjter og kanyler og under overvågning af
specialuddannede sygeplejersker, som lægger vægt
på to ting: Sikkerhed og hygiejne.
Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig de umiddelbare
fordele ved dette setup:
- færre overdoser
- færre infektioner
- mindre spredning af sygdomme som hiv og
leverbetændelse
- mindre behov for a skaffe penge til illegale stoffer
Dertil kommer så de daglige kontakter til bl.a.
sygeplejersker og andet behandlingspersonale. Det vil give mulighed
for en massiv sundhedspædagogisk påvirkning - og som
tillægsgevinst et langt bedre udbytte af den sociale
behandling.
Herointilbuddet får åbent alle ugens syv dage -
året rundt. Der bliver mulighed for at komme og injicere op
til to gange om dagen - i tidsrummet fra 9 til 18. Til brug for
aften og nat - når virkningen af heroinen klinger af - bliver
brugerne forsynet med konventionel metadon med henblik på at
forhindre abstinenser.
Som I nok kan fornemme, er der tale om en personalekrævende
og dyr behandlingsform - alene heroinen i sig selv løber op
i små 100.000 kr. pr. bruger årligt. Så det vil
være rimeligt at spørge: "Hvad får samfundet
så ud af det?" Det foreløbige bud er: Sparede penge i
sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen og - set med kommunale
briller - større udbytte af den samlede
misbrugsbehandling.
Lad mig til slut sige et par ord om Glostrup Kommunes engagement i
misbrugsbehandlingen.
Glostrup kommune overtog som bekendt KABS i forbindelse med
kommunalreformen i 2007. Et af Danmarks største
misbrugscentre landede ved den lejlighed i landets 10. mindste
kommune. Og vi har naturligvis været os meget bevidste om den
deraf følgende forpligtelse til fortsat at sikre den faglige
udvikling, som allerede var i gang i KABS.
Det, synes jeg, er lykkedes ganske godt. Og hvis der var nogen, der
var bekymrede over, at den sociale sektor ville blive
afspecialiseret eller bombet tilbage til stenalderen i forbindelse
med kommunalreformen, så er KABS i hvert fald et eksempel
på det modsatte.
Vi er i Glostrup Kommune både glade for og stolte over, at vi
på stofmisbrugsområdet fortsat har kunnet bidrage til
den faglige udvikling og specialisering - nu også i form af
behandling med lægeordineret heroin.
Tillykke med det, og held og lykke til personale og brugere med det
nye tilbud!
Læs også
Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling med injicerbar
diacetylmorphin (heroin)
