Hash

Hash er lavet af sammenpresset harpiks fra cannabis-planten (Cannabis Sativa), mens fx pot og skunk er tørrede blade (topskud) fra samme plante. THC (Tetra-Hydro-Cannabinol) er det aktive stof i cannabis, som påvirker kroppen. Mængden af THC kan variere imellem de enkelte typer cannabis og fx kan skunk føles ”stærkere” end pot, fordi koncentrationen af THC er højere.

 

Påvirkning

Hash er et sløvende stof, og mange ønsker at få følelsen af at slappe af og føle sig glad, sjov, kærlig, let og rolig. Forenklet kan man sige, at hash forstærker den grundlæggende stemning du har, når du indtager hash. Hash kan også forværre en nedtrykthed og pirre negative følelser, vise sig som depression eller panikangst. Mange går fra at reagere udadvendt til senere at reagere indadvendt. Hash er det mest udbredte euforiserende stof efter alkohol. Man skønner at omkring 36% unge ml. 16-20 år har prøvet hash.

 

THC påvirker forskellige områder (centre) i hjernen. Bl.a. dét center, som har direkte indflydelse på vores følelsesliv (det limbiske system), evnen til at lære nyt (hippocampus) og vores evne til at styre muskler og hele motorikken (Lillehjernen). THC optages let og deponeres i kroppens fedtvæv fordi det er et fedtopløseligt stof og binder sig især til hjernen og i fedtvæv i forbindelse med æggestokke/testikler, lunger og lever med videre.

 

Bivirkninger

Der er kendte bivirkninger ved indtag af hash. Det kan være hjertebanken, røde øjne, tørst eller øget sukkertrang.

 

Mere alvorlige bivirkninger kan være psykiske symptomer, selv med moderate mængder THC. Det kan være en akut følelse af forfølgelsesvanvid (paranoia), panikangst eller hallucinationer; altså at se/høre noget, som andre ikke kan og som ikke er virkeligt men som opleves meget stærkt – og oftest meget ubehageligt.

I fagsprog taler man om ”hash-psykoser”, det vil sige om psykoser, som er blevet udløst ifm. hash, og hvor personen ikke i forvejen har en psykiatrisk diagnose.

 

Statistisk set er der en sammenhæng og en over-hyppighed med psykose blandt hash-brugere. Men det kan være en afgørende faktor, hvis psyken i forvejen er belastet; enten at man er genetisk disponeret, er psykisk sårbar eller har en psykiatrisk diagnose i forvejen. Nogle bliver ramt efter årelangt brug af hash – andre kan være uheldige at blive psykotiske efter én rus en enkelt aften. Det er ikke til at forudsige.

 

Hvis man starter med at ryge hash før 20 års alderen kan hjernen tage varigt skade, selv efter et fuldkomment ophør. Også hvis det er et beskedent men jævnligt forbrug. Selve rusen varer i 3-4 timer, kroppen halverer stoffets mængde på 3-5 døgn og hjernen kan fortsat være påvirket i op til 4-12 uger sidste stofindtag, især efter længere tids forbrug som giver en ophobning af hash.

Måske mærker du det ikke en gang selv. Hjerne-funktioner der kan være påvirket er fx evnen til abstrakt tænkning, sproglig formulering, opmærksomhed, koncentration, tidsfornemmelse, forståelse og motorik (fx reaktions-hastighed ved bilkørsel).

 

Afhængighed og abstinenser

Mange oplever en psykisk afhængighed af hash. Kroppen kan blive tilvænnet og have brug for mere hash for at få samme rus.

 

Abstinenser kan opstå, når kroppen er afruset. Selv med moderate og/eller jævnligt brug kan man opleve forværring af fx dårligt humør, irritation, koncentrationsbesvær, nattesved, nervøsitet og søvnbesvær. I søvnen ses endvidere livlige og eventuelt meget skræmmende drømme.


Email this to someonePrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Gratis behandling

Et voksende forbrug eller misbrug af hash skal behandles.

Behandling af hashbrug består af flere dele der dækker alt mellem samtale, rådgivning, information, vejledning, medicinsk og social behandling.

Ring 45 11 75 00

eller skriv til os

Og hør mere om, hvad vi kan hjælpe med



Afdelinger med særlig fokus på hashmisbrug