Er du forælder?

Hvis du er forælder eller gravid og har en pårørende, der er misbruger, kan du få svar på dine spørgsmål og bekymringer om dine børn her.

Start med en uforpligtende samtale med en af vores erfarne og venlige medarbejdere i projektet:

Ring til os på: 24 23 03 00

Dit Rum hold

 

Hvem kan være med i Dit Rum

  • Du er forælder under 25 år og er pårørende til en, der har eller har haft et misbrug
  • Du er forælder og har et barn mellem 0 og 5 år og er pårørende til en, der har eller har haft et misbrug
  • Du er gravid og er pårørende til en, der har eller har haft et misbrug

Hvis jeg gerne vil være med i Dit Rum, hvordan foregår det så?

  1. Du ringer til os.
  2. Vi finder sammen ud af, hvad du tumler med og har brug for hjælp til. Enten over telefonen eller over en kop kaffe.
  3. Du begynder på et eller flere af vores tilbud.

Hvilke tilbud har I? 

  • Legestuegruppe (0-5 år)
    I legestuegruppen mødes vi en gang om ugen. Her deltager du som forældre eller en anden voksen sammen med barnet. I legestuegruppen får du ny inspiration til familielivet og møder andre forældre med små børn. Vi spiser sammen, leger og snakker om emner, der er relevante for familierne. Det kan for eksempel handle om: Søvn, mad og måltider eller barnets følelser og udvikling. Du får også gode idéer til leg, samvær og aktiviteter i familien. Ring og hør, hvornår vi starter en legestuegruppe op.
  • Individuelle samtaler
    Det her tilbud gælder for dig, der er forælder under 25 år. Og samtalerne vil tage udgangspunkt i dine børn. Du kommer til at snakke med en af vores familierådgivere, som sammen med dig finder ud af, hvad du har brug for. Måske har du en masse praktiske spørgsmål eller en masse bekymringer, som du ikke kan snakke med andre om. Det foregår stort set 100 procent på dine betingelser – det vil sige, at du selv bestemmer hvor ofte, du vil ses; om du vil komme til os eller mødes et andet sted og i hvor lang tid, du har brug for at fortsætte i forløbet. Ring og hør mere om mulighederne i Dit Rum.
  • Familiesamtaler
    Ligesom alle tilbuddene i Dit Rum, er familiesamtalerne også rettet mod børnene og de unge, og de tager derfor udgangspunkt i dem. Så som forælder, er familiesamtalerne rettet mod dig, der har børn under fem år eller til dig, som er gravid. Selv små børn fornemmer, hvordan voksne har det. Og det kan give utryghed, når der ikke tales om det. Som forældre kan du være i tvivl om, hvad du kan fortælle dit barn og hvordan. Det kan være en god idé at inddrage forskellige medlemmer af familien for at komme frem til fælles forståelser og udrydde misforståelser i familien. I familiesamtalerne ser vi på de små skridt, der kan gøre en forskel i jeres familie. Ring og hør mere om mulighederne i Dit Rum.
  • Netværkssamtaler
    Som forælder er netværkssamtalerne til for dig, der er under 25 år; til dig, der er gravid eller har børn under fem år. Det betyder meget, når man har et netværk, der forstår og støtter én i hverdagen. Med netværkssamtalen får du mulighed for at samle de vigtigste personer omkring dig. Samtalen planlægges og holdes sammen med jer som forældre. Formålet er at få dit netværk til at forstå din verden og omvendt. På den måde kan vi sammen finde frem til, hvordan du kan få den bedste opbakning. Ring og hør mere om mulighederne i Dit Rum.

Er du forælder til et større barn, som du er bekymret for, kan du også ringe til os og høre mere om, hvad vi kan gøre for jer. Det er helt anonymt at ringe. Du kan også læse om vores tilbud til større børn i boksene her på siden.


Email this to someonePrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Indtast dine oplysninger hvis du vil kontaktes:

Dit fornavn

Dit telefonnummer

Eller ring til os på:

24 23 03 00

Indtal en besked og dit telefonnummer, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.