Er du pårørende?

Skal du blande dig eller lade være?

For pårørende til en stofmisbruger

Er du bekymret for én du holder af? Er der for meget hash, kokain, ecstasy eller andre rusmidler imellem jer?

Savner du tingene, som de var før festen tog over og blev minister i dit liv?

Måske er du usikker på hvad det er for et stof eller hvilke bivirkninger der følger. Måske du er bekymret over den ændring du er vidne til og magtesløs over ikke at kunne gøre noget?

Det kan være din kæreste eller din ven, din søn eller din datter. Det er naturligt at bekymre sig og vigtigt at få viden om og støtte til, hvad man som pårørende og ufrivilligt vidne kan stille op.

Som pårørende til en stofmisbruger kan man føle sig meget alene og magtesløs overfor situationen. Nogle gange er der grund til bekymring, andre gange er der ikke.

 

Trænger du til et godt råd?

Vi taler dagligt med pårørende, der er bekymrede eller føler sig magtesløse og kede af det. Vi har derfor samlet nogle gode råd og inspiration til, hvad du kan gøre og hvor du kan gå hen for at få støtte og opbakning.

Det kan være utroligt givende at læsse af et sted, hos nogen der genkender det og ved, hvad det handler om. Det kan også være vigtigt at finde et sted, hvor du kan få information og vejledning og hjælp, hvis det er nødvendigt.

Du kan også ringe til os på  45 11 75 00 eller skrive til os.

Dét kan du gøre                Rådgivningssamtale


Email this to someonePrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn