I forbindelse med det første møde med
behandlingssystemet er mange ting nye, mange begreber er fremmede
og man er generelt usikker på sine rettigheder. Dette korte
indlæg beskriver de helt grundlæggende juridiske
rettigheder, man har som bruger af behandlingssystemet. Der er
mange andre emner, som man kan få brug for at vide noget om.
Såsom forsørgelse, døgnbehandling, forhold til
børn og arbejde. For at nævne nogle få ting.
Disse forhold er den kommunale sagsbehandler forpligtet til at
vejlede om. Ligesom borgerne generelt har krav på vejledning
om deres retsstilling.
Social behandling for stofmisbrug
Man visiteres til stofmisbrugsbehandling efter servicelovens §
101. Efter den bestemmelse har borgerne et retskrav på:
1) Et behandlingstilbud
2) Overholdelse af behandlingsgarantien på 14 dage
3) Frit valg mellem behandlingstilbud af tilsvarende karakter
Det betyder, at man 14 dage efter man har henvendt sig til et
offentligt behandlingssted, har retskrav på at modtage
et behandlingstilbud. Hvor meget behandling, og hvilken behandling
man har ret til at modtage, står der ikke så meget om.
Men det skal være et struktureret forløb, som er
forankret i en behandlingsplan. En behandlingsplan som borgeren har
udarbejdet sammen med sin behandler eller kontaktperson. Kommunen
er kun bundet af behandlingsgarantien, hvis borgeren medvirker i
afklaringsforløbet. Udebliver man derfor fra en samtale,
forlænges de 14 dage tilsvarende.
Når borgeren er visiteret til et behandlingstilbud, har man
ret til frit at vælge et andet behandlingstilbud af
tilsvarende karakter. Hvis man ønsker det, skal man henvende
sig til sin kommune og oplyse, at man hellere vil modtage sin
behandling et andet sted. Kommunen skal så vurdere, om der er
tale om et tilbud af tilsvarende karakter og træffe en
afgørelse.
Både afgørelsen om behandling og afgørelsen om
ret til frit valg kan man klage over til Det Sociale
Nævn.
Substitutionsbehandling
Nogle borgere har også brug for
substitutionsbehandling (metadon, subutex osv.). Denne behandling
er en del af den lægelige behandling efter sundhedsloven.
Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse udgivet vejledning nr. 42
af 1. juli 2008. I vejledningen beskrives den lægelige
behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, og der
står, at substitutionsbehandlingen kræver, at man har
haft en lægesamtale, og at behandlingen skal være
beskrevet i en behandlingsplan.
Man skal være opmærksom på, at der ikke
gælder en behandlingsgaranti eller ret til frit valg på
substitutionsbehandling. Men udgangspunktet er, at
substitutionsbehandling og social behandling skal følges ad.
Afgørelser om substitutionsbehandling kan man klage over til
Sundhedsvæsnets
Patientklagenævn.
Samtykke, vejledningspligt, bisidder og håndtering af
personoplysninger
Alle offentligt ansatte har en vejledningspligt over for
borgerne. Det betyder, at man som borger har krav på at blive
vejledt om sin retsstilling. Fordi mødet med det offentlige
system kan være forvirrende, har man også mulighed for
at have en bisidder med til alle aftaler. En bisidder kan
være en god ven eller et familiemedlem.
For at en offentlig myndighed må bruge personoplysninger,
skal borgerne give samtykke til det. Kun i ganske få
tilfælde kan offentlige myndigheder bruge personoplysninger
uden borgerens samtykke. Kontaktpersonen eller behandleren skal
vejlede om, hvilke tilfælde der kan være tale om. Men
udgangspunktet er, at borgeren skal give sit skriftlige samtykke
til:
1) hvilke oplysninger der må noteres
2) hvorfor personoplysningerne noteres
3) hvem der har adgang til personoplysningerne
4) og hvis personoplysningerne skal videregives, så til
hvilken instans, hvorfor oplysningerne videregives, og hvilke
oplysninger der videregives.
Er man i tvivl, skal man spørge sin kontaktperson eller
behandler.
