Til forsiden af KABS Behandlingscenter for Stofbrugere
Læs op Læs op / KABS VIDEN / Job / Kontakt os / Søg
 
Stifinder / Forsiden / Bruger / Psykisk syge
Børn og unge
Voksne
Familier og gravide
Psykisk syge
Behandling i KASA
Behandling på Stjernevang
Samarbejde med de psykiatriske centre
Om afdelingerne

Samarbejde med de psykiatriske centre

KASA har indgået formaliserede samarbejdsaftaler med alle kommunerne samt en lang række myndigheder og institutioner i det tidligere Københavns Amt, som de afholder koordinerende møder med én gang om året. Brugerne henvises til KASA fra følgende samarbejdspartnere:

• Behandlingspsykiatrien
• Distriktspsykiatrien
• Kriminalforsorgen og retspsykiatrien
• § 110, boformer for hjemløse, bl.a. Solvang og Tornehøjgård
• § 108, bosteder bl.a. Lunden og Pilekrogen
• Socialpsykiatrien
• De øvrige regionale afdelinger i KABS

KASA's tilbud skal ses i forlængelse af øvrige tiltag inden for dobbeltdiagnoseområdet - bl.a. botilbuddet Lunden, hvis målgruppe er udadreagerende psykisk syge stofbrugere, det Udgående Team fra Solvang, som har til opgave at opsøge de særligt vanskeligt stillede hjemløse stofbrugere og/eller psykisk syge - samt Tornehøjgård, som har 10 pladser til hjemløse psykisk syge stofbrugere. KASA indgår i et tæt samarbejde med disse tilbud.

Derudover er det KASA's hensigt at opbygge et systematisk samarbejde med behandlings- og distriktspsykiatrien samt indsatserne i de enkelte kommuner for at skabe et sammenhængende og koordineret tilbud til KASAs brugere.

Målet med den intensiverede behandlingspsykiatriske indsats er bl.a. at understøtte et godt indlæggelsesforløb for den sindslidende stofbruger. Samarbejdet med og kontakten til afdelingerne i regionens behandlingspsykiatri skal sikre en nem og fleksibel adgang til akut indlæggelse, når det er nødvendigt.

Med KASA's misbrugspsykiatriske specialviden er det muligt at kommunikere direkte med den behandlende afdeling om den enkelte brugers misbrug og de problematikker, som knytter sig hertil. Ved at fastholde kontakten til patienten og understøtte behandlingen under indlæggelsen, medvirker KASA til at sikre den gode indlæggelse og den gode udskrivning gennem opfølgning og after care. Ved mindre akutte tilstande udgør KASA en bufferfunktion og forebygger dermed unødvendige indlæggelser, fordi brugerne behandles ambulant, når der indtræder en somatisk eller psykisk forværring i deres tilstand.


Print siden ... Print