Hash
Hash udvindes af planten Cannabis Sativa, populært kaldet
hampeplanten. Den mest almindelige måde at indtage hash
på, er at ryge det. Man kan også spise eller drikke
stoffet. Det er det aktive stof THC (Tetra Hydro Cannabinol), der
giver en rus ved indtagelse af hash.
Hash fremstilles ved, at harpiksen fra hampeplanten blandes med
de tørrede topskud og presses til hårde plader. Pot
eller marihuana er derimod de tørrede topskud fra planten,
som smuldres eller hakkes fint. Skunk er planteforædlet hamp
med et højt indhold af THC. Det aktive indholdsstof THC
fremkalder en rus ved indtagelse af hash. THC opløser sig i
kroppens fedtvæv og leveren, hvorfra det udskilles i kroppen.
Det binder sig især til fedtvævet i hjerte, lunger,
milt, testikler eller moderkage.
Hash virker sløvende og kan i store doser fremkalde
hallucinationer. Når en person er "skæv",
forstærkes følelser - man griner lettere og mere af
noget sjovt, eller tager ting mere alvorligt end ellers. Det kan
føre til grineflip, men også panikangst. En hashrus
varer typisk 3-4 timer, men stoffets sløvende virkning
forsvinder først helt i løbet af et døgn. Hash
kan spores i kroppen i 4-8 uger efter indtagelsen. Hash er
vanedannende og man kan blive afhængig. Jo mere man indtager,
jo mere skal der til for at opnå en rus. Hash er det mest
udbredte blandt de euforiserende stoffer. Blandt 16-20-årige
har 36 pct. prøvet hash eller marihuana.
Vil du vide mere om hash klik her
Gas og opløsningsmidler
At sniffe vil sige at indånde kemiske stoffer, der let
fordamper og virker kraftigt berusende. Det kan være gasser
og organiske opløsningsmidler som lightergas, benzin, nogle
typer fortynder og maling, nogle produkter på spraydåse
og visse typer lim. Rusen man får ved at sniffe minder om den
rus, man får af alkohol. De kemiske stoffer virker
hæmmende på centralnervesystemet, så man bliver
svimmel, usikker i bevægelserne, opstemt og vrøvlet.
Nogle bliver aggressive, ligesom man kan opleve angst. Rusen varer
30-45 minutter. Når rusen aftager, bliver man træt og
sløv, får hovedpine og oplever måske kvalme og
opkast.
Ved snifning er der stor risiko for både brandulykker og
dødelig forgiftning. Længere tids snifning kan skade
hjerne og give hukommelses- og koncentrationsbesvær samt
dårlig indlæringsevne. Man kan blive afhængig af
at sniffe. De unge, der eksperimenterer med snifning, er ofte meget
unge (under 15 år). 8 pct. af de 15-16-årige har
prøvet at sniffe.
Vil du vide mere om snifning klik her
Speed/amfetamin
Speed er den populære betegnelse for stoffet amfetamin, et
kemisk fremstillet stof, der findes som pulver og piller.
Såkaldt metamfetamin er en variant af amfetamin, som er tre
til fem gange kraftigere. Det findes ligeledes som pulver og
piller, men også som krystaller. Speed kan sniffes, drikkes,
spises og injiceres.
Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Det
giver en følelse af energi, tjek på tingene, overskud
og selvtillid. Almindelige grænser for opførsel
undertrykkes. Ligeledes undertrykkes kroppens naturlige signaler,
så sult, tørst og træthed forsvinder. Rusen
varer i 4-6 timer. En person, der er påvirket af amfetamin
her en meget kort lunte. Desuden bliver personen let paranoid, vred
og voldelig. Når virkningen ophører, kommer de
undertrykte følelser og behov tilbage for fuld styrke.
Amfetamin er afhængighedsskabende. Kroppen vænner sig
til stoffet og skal have større og større
mængder for at opnå en rus. Amfetamin er det mest
almindelige af de stimulerende stoffer. 6 pct. af 16-20-årige
har prøvet amfetamin.
Vil du vide mere om speed/amfetamin klik her
Kokain
Kokain udvindes af kokaplanten. Kokain er typisk hvidt pulver, der
kan sniffes gennem næsen, spises, drikkes eller injiceres.
Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet. Puls og
åndedræt bliver hurtigere, blodtrykket øges og
kropstemperaturen stiger. Samtidig undertrykkes appetit og
søvntrang. Kokain er et stærkt
afhængighedsskabende stof. Den nedtur, der følger
efter indtagelse af stoffet, kan friste til en gentagen brug, som
er svær at kontrollere. Siden midten af 1990erne er brugen af
kokain i Europa øget, og stoffet er blevet billigere. Det er
dog ikke almindeligt blandt unge at bruge kokain. Kun ca. 4 pct. af
16-20-årige har prøvet stoffet.
Vil du vide mere om kokain klik her
Svampe
Nogle svampe indeholder naturligt stoffet psilocybin, som
hører til de såkaldte hallucinogener. Stoffets
virkninger ligner meget LSD's. Svampe giver hallucinationer. Det
vil sige kraftige forvrængninger af sanseindtryk, tankegang
og stemning. Man ser og hører ting, der ikke er der. Man
mister kontrol med, hvad der sker. Kropsoplevelsen ændres, og
alle indtryk er forvredne, ustabile og påtrængende. Der
er tale om en psykoselignende rus, der varer i 6-8 timer. Ved
såkaldte "bad trips" kan rusen vare endnu længere. Man
ved aldrig, hvordan svampene vil påvirke en. Lang tid efter
man har taget svampe, er der stadig en risiko for såkaldte
"flash backs", det vil sige en tilbagevenden til rusoplevelsen, der
kommer pludseligt, uden at man har taget noget stof. Ca. 3 pct. af
16-20-årige har prøvet psilocybinsvampe.
Vil du vide mere om svampe klik her
Ecstasy
Ecstasy er den populære betegnelse for det syntetiske stof
MDMA (3,4-methylen-dioximetamfetamin). Stoffet findes som pulver i
gelatinekapsler eller som piller med forskellige former, farver og
logoer. Ecstasy har mange forskellige navne, så som E, Adam,
XTC, Mitsubishi eller love drug. Ecstasy har en opkvikkende og let
hallucinogen virkning. Man oplever lys, lyd og stemninger mere
intenst. Samtidig føler man sig åben og mere
kærlig over for sine omgivelser. Rusen kommer i løbet
af en halv time og varer typisk 4 til 6 timer. Ecstasy kan
også give en dårlig rus med angst, skræmmende
hallucinationer, forvirring og panik. Ecstasy kan som LSD og
svampe give "flash backs". Det vil sige, at en person, der har
taget stoffet, måske måneder efter indtagelsen oplever
en rus igen, ofte med hallucinationer og angst - uden at have taget
noget stof. 4 pct. af 16-20-årige har prøvet
ecstasy.
Vil du vide mere om ecstasy klik her
LSD
LSD er en forkortelse for det kemisk fremstillede stof
Lyserg-Syre-Diethylamid. Det hører til gruppen af stoffer,
der kaldes hallucinogener. LSD er almindeligt kendt som
"syre". Stoffet blev oprindeligt opfundet af en
videnskabsmand, den schweiziske kemiker Albert Hoffman, og blev i
1950erne til 1970erne brugt til legale eksperimenter inden for
psykiatrien. Stoffet viste sig dog i flere tilfælde at
føre til selvmord og alvorlige psykoser. I 1960erne
var LSD særligt udbredt som "bevidsthedsudvidende stof"
i hippiebevægelsen, men også her oplevede man de mange
negative eftervirkninger.
LSD giver en rus med en kraftig forvrængning af sanseindtryk,
tankegang og stemning, en psykoselignende tilstand. Sanseindtryk
bliver forvredne, ustabile og påtrængende, og man ser
og hører ting, der ikke der. Rusen varer 10 til 20
timer. Stoffet kan give såkaldte "bad trips", en
mareridtstilstand, som er domineret af angst, og disse kan vare
endnu længere end rusen. LSD er ikke udbredt blandt unge. 1
pct. af 16-20-årige har prøvet LSD.
Vil du vide mere om LSD klik her
Heroin
Heroin fremstilles af opiumvalmuens saft. Der er to typer heroin.
Hvid heroin er et hvidligt pulver, der sniffes eller opløses
i vand og injiceres. Brun heroin kaldes rygeheroin, da det ryges.
Brun heroin kan også opløses i syre og injiceres.
Heroin bedøver centralnervesystemet. Stoffet giver en
kortvarig eufori, et sus, der varer cirka et minut. Herefter
følger behagelig sløvhed, og smerte og ubehag
fortoner sig til fordel for en ligegyldighed. Heroin virker meget
hurtigt, og rusen varer 3-4 timer. Rusen efterfølges af
kulderystelser og utilpashed med kvalme.
Heroin er stærkt afhængighedsskabende. Kroppen
vænner sig hurtigt til stoffet. Derfor skal man efter blot
få dages regelmæssig brug have stadig mere stof for at
opnå samme virkning. Udbredelsen af heroin blandt unge er
lille, og den er faldet de seneste 10 år. Omkring 1 pct. af
16-20-årige har prøvet heroin.
Vil du vide mere om heroin klik her
(Kilde: Sundhedsstyrelsen www.stofinfo.sst.dk)
