Hvidovre

KABS Hvidovre – Heroinbehandling & substitutionsbehandling

Hvem kan behandles i KABS Hvidovre

I Hvidovre har vi særlig fokus på stofbrug af heroin (opioider) og sidemisbrug af andre rusmidler. Hvidovre afdelingen er til dig:

– der er eller skal i substitutionsbehandling (fx metadon, subutex, suboxone)

– der skal i heroinbehandling

– der har andre problematikker som hænger sammen med dit misbrug

 

Hvad går behandlingen ud på

I KABS Hvidovre arbejder vi helhedsorienteret og skadesreducerende.

Det betyder, at den medicinske og psykosociale behandling hænger tæt sammen og at vi har fokus på, at mindske og forebygge de skader et stofbrug kan føre med sig.

I Hvidovre afdeling fokuserer vi på at styrke det du er god til og glad for i dit liv og din evne til at klare dig selv.

Det betyder at behandlingen også skal hænge sammen med din hverdag på en god måde.

Det betyder også at vi støtter dig i at have en god kontakt til dit netværk/familie.

 

Hvad sker der når du starter i behandling

Når du begynder i KABS Hvidovre skal dine ressourcer og udfordringer afdækkes.

Sammen skal vi finde ud af, hvilke problemstillinger og behov du har.

Det sker ved samtaler med forskellige behandlere:

En indskrivningssamtale med læge og socialrådgiver
En sundhedssamtale med en sygeplejerske
En samtale med en psykolog
En samtale med vores psykiater (ved behov)
Under samtalerne får vi overblik over de behandlingsmuligheder, der er bedst til dig.

Bagefter laver vi sammen med dig en behandlingsplan, der indeholder mål og aftaler for din behandling i KABS.

Din behandlingsplan bliver løbende evalueret og justeret sammen med dig.

 

Hvad består behandlingen af

I Hvidovre afdeling bliver du knyttet til et tværfagligt team, der består af socialrådgiver, pædagog og sygeplejerske. Til teamet er også knyttet en psykolog og en læge.

Teamet har, sammen med dig, ansvaret for den samlede sociale- og lægefaglige behandling.

I Hvidovre vægter vi omsorg højt og der er altid mulighed for at tale med en behandler. Behandlingen kan både indeholde gruppebehandling og individuelle samtaler.

Individuelle samtaler tager udgangspunkt i emner, der er vigtige for dig i forhold til din behandling og det du er glad for i dit liv.

Det kan også væresamtaler med en sygeplejerske om din sundhed, eller terapeutiske samtaler med en psykolog. Som noget nyt kan du også få behandling ved en fysioterapeut.

Gruppebehandling kan fx handle om samvær, øget trivsel og sundhed. Din behandling tager altid udgangspunkt i de mål, du har været med til at lave i behandlingsplanen.

I Hvidovre har vi bl.a.:

  • Angstgruppe
  • Familierådgivning
  • Kreativt værksted
  • Kvindegruppe
  • Bedre liv gruppe
  • Kropsbevisthedsgruppe
  • Mad og socialt samvær i caféen (daglig morgenmad, frokost flere gange om ugen)
  • Mindfullness
  • Motion og fysiske aktiviteter
  • NADA – øreakupunktur
  • Pårørendesamarbejde efter aftale
  • Socialrådgiverbistand (økonomi, uddannelse, forsørgelsesgrundlag, boligforhold mv.)
  • Sundhedssamtaler (fx om prævention, sund kost)
  • Sygepleje (fx vaccinationer, sårskift)
  • Tilbagefaldsforebyggende gruppe

Hvidovre afdeling har også heroinbehandling. Vores læger vurderer om substitutionsbehandling med heroin er noget for dig.

Du kan læse mere om heroinbehandling her.

 

Hvis du har spørgsmål så ring til os!


Email this to someonePrint this pageShare on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Tlf  45 11 75 75
kabs.hvidovre@glostrup.dk

Hvidovre afdelingens åbningstider:

Mandag: kl. 9.00-12.00

Tirsdag: kl. 9.00-13.00 og kl. 15.00 – 17.00

Onsdag: kun efter aftale

Torsdag: kl. 9.00-12.00

Fredag: kl. 9.00-12.00

Telefontid alle hverdage: kl. 9.00-12.00, torsdag fra kl. 9.00-16.00

Åbningstider for IV-medicin (indgang C):

Heroinbehandling:

Mandag – søndag: kl. 9.00-11.00 og kl. 15.00 – 16.15

Metadonbehandling (IV):

Mandag – søndag: kl. 10.15 – 10.45

Telefontid alle hverdage mellem kl. 9.00-14.00, dog torsdag mellem  kl. 9.00-16.00